Hvordan binder man et slips?

Sådan binder du et slips

3 Move Oriental

En enkel slipseknude, som også er kendt under andre navne som bla. den Røde knude og den Enkle knude. I Kina skulle Oriental knuden eftersigende være den første skolebørnene lærer, idet det er denne slipseknude, som bruges til skoleuniformens slips.

Et af de nemmeste kendetegn ved netop denne slipseknude er, at slipset vendes med vrangen udad omkring halsen.

Sådan binder du et slips

 
Windsor

Windsor knuden en meget populær knude, som - når bundet korrekt - får en flot, solid trekantet form. Man kunne foranlediges til at tro, at knuden var opfundet af Hertugen af Windsor, men dette er faktisk ikke tilfældet.

Knuden menes at stamme fra USA, hvor den var en reglementeret del af påklædningen i militæret. Knuden findes i flere versioner, hvor der bl.a. er byttet om på venstre- og højredrejninger under udførelsen. 
Dette er den originale Windsor knude - de andre må nøjes med at være afarter af samme.

Tips: Knuden passer bedst til “cut-away” kraven og er velegnet til lette slips eller slips, der efter flittig brug er blevet “smidige” i stoffet.

 

Sådan binder du et slips - Slipseguiden.dk

Four in hand

Four-in-hand eller Old England, som den også kaldes er idag den mest udbredte slipseknude, og der er flere historier om, hvorfra den har sit navn. Én af dem beretter, at navnet stammer fra en engelsk gentlemens klub fra 1920, hvis dresscode inkluderede denne knude. En anden forklaring på navnet kunne være det antal bevægelser, hvorved knuden bindes; startpositionen og fire bevægelser.
Knuden er god til slips af tykkere kvalitet, da den er enkel og af få ”moves” og derfor ikke bliver for prangende.

Tips: Knuden bør ikke være for symmetrisk: ” Et stænk af asymmetri tilfører et pasende strejf af poesi, ” citat: Francois Chaille, The Book of Ties.

 Sådan binder du et slips - Slipseguiden.dk