Hvordan binder man et slips?

Guide til manchetknapper

Guide til manchetknapper

For noget tid siden skrev jeg en guide til slips på nettet eller rettere hvor man kunne finde lækre silkeslips til gode priser og hvor service er i top. Guiden er blevet rigtig positivt modtaget og jeg har fået flere tilbagemeldinger om nyindkøbte italienske slips. Flere har også spurgt til hvad jeg ellers kendte af gode sider med accessories, som f.eks. manchetknapper og slipsenåle.

Derfor var det jo nærliggende at lave en ”follow up” til guiden om silkeslips på nettet – da jeg har fået flest spørgsmål om manchetknapper, typer af manchetknapper osv. starter vi der.

Jeg har valgt at dele guiden om manchetknapper i 2 dele – Den første del, som handler om typer af manchetknapper m.m. og en anden del, som handler om de gode steder på nettet at købe manchetknapper.

Typer af manchetknapper
Man kunne fristes til at til at tænke at manchetknapper da er manchetknapper og der ikke kan være så pokker meget forskel på dem. Det er på sin vis også rigtigt – de er alle lavet med det ene formål at holde de franske manchetter m. f. sammen, men alligevel er der stor forskel på typerne af manchetknapper både i stil og enkeltheden ved at tage dem på.

Jeg vil herunder kort gennemgå de forskellige typer og her er der udelukkende tale om opbygningen af manchetknappen ikke stil eller materialet, som manchetknappen er lavet i.

bullet back manchetknapper - guide til manchetknapper Bullet back eller toggle closures manchetknapper er den mest almindelige type og absolut også den nemmeste manchetknap at tage på.  I alt sin enkelthed har den navnet efter den patron formede cylinder, som udgør låsen på manchetknappen. Låsen kan flippes 90 grader mellem de 2 punkter, som holder den fast og dermed gør det, det nemmere at tage manchetknappen på.

whale back manchetknapper - guide til manchetknapper Whale back closure manchetknapper fungerer lidt, som bullet back låsen, men er i stedet monteret på ydersiden. Denne type af manchetknapper er ligesom førnævnte de nemmeste af tage på. Det man så skal være opmærksom på er at køber man dyrere manchetknapper i f.eks. guld, sølv eller andre ædelmetaller er det en god ide at holde sig fra netop bullet og whale back fordi de bevægelige dele gør dem mere skrøbelige i længden.

fixed backing manchetknapper - guide til manchetknapper Fixed backing eller push through manchetknapper er solide manchetknapper altså manchetknapper lavet eller støbt i et stykke. Det gør dem ret hårdføre og som tidligere nævnt – hvis du køber manchetknapper i guld eller lignende bør denne type være dit første valg. En anden sjov ting, som man ofte se med netop denne type manchetknapper er at de er lavet med forskellige designs på henholdsvis inder og yderside således at de kan vendes alt efter hvilket design du ønsker netop den dag.

snap on manchetknapper - guide til manchetknapperSnap-on manchetknapper er lidt af samme type, som fixed backing forskellen er dog at der her er tale om trykknap altså 2 cirkulære plader, som skubbes ind i hinanden. Hvis denne type af manchetknapper ikke købes i en ordentlig kvalitet – er det et forfærdeligt lukkesystem, men køber du kvalitets snap-on manchetknapper er de funktionelle og elegante. Billedet viser et par fra Dalvey – hvor kvaliteten er i højsædet. Skulle jeg finde et par nye Snap-on knapper – ville jeg starte hos Dalvey cufflinks.

Chain link manchetknapper - guide til manchetknapper Chain link manchetknapper er den første type af manchetknapper man så og betegnes derfor af flere, som ekstra elegante. Denne type manchetknapper er meget fleksible og tabes sjældent – derfor også et godt valg hvis du køber manchetknapper i guld, sølv eller lign. Manchetknapperne med kæde laves ligesom manchetknapper med fixed backing i vendbart design. Det eneste triste ved denne type af manchetknapper er at den ofte tester din tålmodighed når du tager den på.

Ball return manchetknapper - guide til manchetknapper Ball return manchetknapper findes i 2 forskellige typer – den kommer nemlig enten med kæde eller med fixed backend (som på billedet) Denne type af manchetknapper er nem at tage på og er mere holdbar end bullet og toggle manchetknapperne. Derfor kan det ligesom fixed backing manchetknapperne være en god type af manchetknap af vælge - hvis der er tale om manchetknapper i guld eller tølv. 

Turk head og Monkey fist manchetknapper - guide til manchetknapper Monkey fist eller Turks head manchetknapper på dansk også kaldet abehånds manchetknapper fordi den knude, som udgør manchetknapper kaldes en abehånd. Denne type er af nyere dato og koster ikke alverden, men kan være flot i den rigtige sammensætning. Denne type af manchetknapper kommer i et væld af farvevarianter og modeller – af de mere kendte kan nævnes Turk heads (billedet), Barrals, Squares og flowers – navnene er givet efter udformningen af selve manchetknappen.

Hvad skal man så vælge af manchetknapper
Ja – hvis ovenstående har givet dig nok at vælge imellem så kan jeg godt forstå det så en tommefingerregel jeg selv bruger til at navigere efter er simpelthen prisen. Hvis jeg køber manchetknapper til hverdagsbrug eller til fest og ballade – altså de typer med uægte sten eller perler – tager jeg ikke lukkemekanismen så tungt. Skal jeg i stedet købe manchetknapper i guld, selv eller et par lækre designer manchetknapper fra f.eks Paul Smith eller Mont Blanc så tager jeg låsen grundig under lup.

Typisk vil jeg sige – skal du have guld, sølv eller andre manchetknapper med ædelstene så smut ned til guldsmeden. Han ved hvad han taler om i forhold til materiale og låsen – Ja den kan du selv tjekke. Derudover får du næppe problemer med at få dem lavet hvis noget går galt.

Manchetknapper på nettet
Hvis du skal rundt på nettet og finde gode steder at købe f.eks. manchetknapper med Swarowski eller sjove udformninger til bryllupper eller lign. Se har jeg samlet forskellige sider hvor jeg selv handler – beskrevet udvalget samt service i denne guide til gode steder at handle manchetknapper på nettet.

God fornøjelse

Note: Billederne i dette indlæg er venligst udlånt af Dalvey og Cuffsmart.com sidstnævnte sælger cufflinks etc. på nettet. Du kan læse mere om sitet i den anden del af denne guide til manchetknapper - Gode steder at handle manchetknapper på nettet. 


Efterlad en Kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>